Karen Blixens Afrika – Bøgerne og filmen.

“I Afrika kaldte de hende The Lioness. Hun ankom i januar 1914 med store drømme om et nyt og frit liv og forlod kontinentet ribbet for alt i 1931. I de 17 år, hun boede i Kenya, var hun gift med – og skilt fra – den svenske baron Bror Blixen-Finecke, der smittede hende med syfilis. Hun havde en lidenskabelig affære med den engelske adelsmand Denys Finch Hatton, og i ti år var hun direktør for Karen Coffee Company, en stor kaffefarm med flere hundrede ansatte.”

Således skriver Tom Buk-Swienty i bogen “Løvinden” som udkom i august 2019. Tom Buk-Swienty har læst i familiens brevvekslinger, og det er netop her, det kommer frem, at det i virkeligheden var hendes onkel, Aage Westenholz, der ejede det meste af Karen Coffee Company. Karen var i virkeligheden administrerende direktør i cirka ti år, da ægteskabet med Bror Blixen var gået i opløsning. Hun var en dygtig forretningskvinde, men hun havde tiderne imod sig, men hendes yderst velhavende onkel Aage holdt hånden over farmen og ydede det ene lån og tilskud efter det andet.

“Løvinden” giver et spændende og anderledes billede af Karen Blixen, et måske mere ægte billede af hendes liv i Afrika, og især alle de økonomiske problemer, der tårnede sig op, og familiens store økonomiske investering i farmen. Alt dette blev der gået lettere henover i bogen “Den afrikanske farm” og i filmen “Mit Afrika” “Løvinden” tegner også et mere ægte billede af forholdet mellem Karen Blixen og Denys Finch Hatton.

Sådan kender vi Karen Blixen og Denys Finch Hatton fra filmen “Mit Afrika” eller “Out of Africa” med Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne. Smukke smukke personer og med en romantik, der driver ned af væggene. Hun er også i virkeligheden håbløs forelsket i ham og måske er det gengældt, men hvor hun ønsker ægteskab og at være sammen for altid ønsker han frihed og retten til at komme og gå som han vil. Det er smerteligt for Karen Blixen. Han er og bliver hendes store kærlighed i livet, også efter hans død. I bogen “Breve fra Afrika” lyser glæden og forelskelsen ud af ordene, Karen Blixen skriver til primært sin mor og sin bror Tommy. Som læser kommer man helt tæt på Karen Blixen og hendes inderste tanker omkring opholdet i Afrika. Den tegner et virkelig godt portræt af hende og af de familiære forhold og ikke mindst alt det, der vækker glæde og bekymring i forhold til livet på farmen.

I bøgerne “Den afrikanske farm” og “Skygger på græsset” er der en helt særlig sanselighed i måden hvorpå Karen Blixen skriver om det afrikanske folk og kontinent med dets vilde dyr. Det fylder langt mere end i filmen selvom der er meget smukke scener. I bøgerne oplever man virkelig kærligheden og den oprigtige interesse for naturen, for dyrene og de lokale og ikke mindst til de, som stod hende meget nær. Karen Blixen skildrer sig selv som læge flere gange og skriver en del om, hvordan hun behandlede de syge. “Skygger på græsset” er som “Den afrikanske farm” et erindringsværk og det sidste værk, Karen Blixen skriver mens hun lever.