Lydbøger

Lydbøger er ikke det område jeg har mest erfaring indenfor, men jeg er meget nysgerrig på det, så jeg satte mig for at undersøge fænomenet, og har i det følgende skrevet om lydbogen med inspiration fra antologien “Litteratur mellem medier” fra Aarhus Universitetsforlag og afsnittet om lydbøger skrevet af Iben Have og Birgitte Stougaard Pedersen.

En lydbog er et elektronisk bogformat, som høres i stedet for at blive læst i traditionel forstand. Længe før e-bøger blev tilgængelige, har litteratur optrådt som lydbøger i elektroniske og digitale formater. Historisk er lydbogen blevet beskrevet som en slags biprodukt af den trykte bog og som en service for læsere, der af forskellige grunde har svært ved at læse trykte bøger.

Det har ændret sig med fremkomsten af digitale medier. For det første er lydbogen ikke længere et biprodukt. I dag er markedet for lydbøger så stort, at de ofte udkommer samtidig med den trykte bog og e-bogen, hvilket allerede på udgivelsesdagen giver fleksible læsemuligheder. Den digitale lydbog appellerer i dag til en langt bredere gruppe end tidligere. 

Lydbogens mobilitet og dermed muligheden for at vi som læsere kan tilegne os litteratur samtidig med at vi eksempelvis motionerer eller pendler til og fra job passer godt ind i den moderne livsstil.

Teknologisk og materielt har lydbogen ikke noget til fælles med den trykte bog. I stedet deler den teknologi og formater med musik. Det var med kassettebåndene i 1970’erne at man begyndte at bruge betegnelsen ”lydbog” om de indlæste bøger. I 1980’erne begyndte cd’en langsomt at overtage markedet for lydbøger. I dag formidles lydbøger primært via internettet som downloads eller streaming. 

Selvom lydbøger rent teknisk og materielt intet har til fælles med den trykte bog, så kræver den netop en forudgående eller samtidig trykt bog og en institutionaliseret litterær kontekst i form af forfattere, forlag, boghandlere og biblioteker.

Ved at definere lydbøger som en lydoptagelse af en skønlitterær bog, der læses højt, typisk af professionelle oplæsere eller forfattere selv, forstår vi lydbogen som det der kan kaldes en remediering af bogen. Denne lydlige remediering af litteraturen tilfører værket nye komponenter. Fortællingen og dens strukturelle opbygning er den samme, men måden den fremtræder på og dermed opleves på ændrer sig radikalt med lydbogen.

I et historisk perspektiv trækker lydbogen tråde helt tilbage til traditionen omkring mundtlige fortællinger og højtlæsning af romaner længe før litteratur opstod som et institutionelt begreb.

Men kan man tale om, at man læser en lydbog, når man i virkeligheden lytter til en oplæser?

 At lytte og at læse er ikke det samme. Det ene er en visuel oplevelse mens det andet er en auditiv og dermed er formidlingen af historien forskellig, og det er måske en vigtigere pointe, end om vi kalder det at lytte til eller læse en lydbog.

Når jeg taler med folk, der både læser trykte bøger og lytter til lydbøger, taler vi sjældent om mediet men mere om selve historien.

Stemmen er det medie, der tydeligst peger på forskellen på den trykte bog og på lydbogen. Stemmen leverer en fortolkning af teksten og bliver herved et nyt medie for litteraturen. Oplæsere af lydbøger kan være årsag til at man opgiver en valgt lydbog, eller de kan være medvirkende til at man fremadrettet vælger bøger efter netop en præcis oplæser. Flere og flere forfattere vælger selv at indlæse deres værker. Det er interessant på flere måder. Forfatteren kender sin historie og kan formidle den præcis som den var tiltænkt. Men dermed ikke være sagt, at forfatteren er den bedste oplæser, men det er klart en spændende tilgang til formidlingen. Kombinationen af den specifikke teknologi, læsesituationen og oplæserstemme er med til at definere læseoplevelsen.

Forskning viser, at lydbøger gør noget ved vores oplevelse af tid. Lydbogslæsning tilfører vente- og spildtid et positivt element ved at tilføje et ekstra mentalt oplevelseslag til cykelturen, gåturen eller på vej på job i bilen, så vi føler, vi udnytter tiden bedst muligt. Forskning viser ligeledes, at lydbogslæsere typisk også læser mange trykte bøger og derfor ikke erstatter de trykte bøger med lydbøger men derimod skaber nye rutiner for læsning i situationer, hvor de ikke kan læse med øjnene.

Der har været tendens til at betragte lydbogen som en distræt og overfladisk form for læsning og litteraturtilegnelse, men når lydbogslæsere beretter om, at de får spildtid til at gå hurtigt ved at læse lydbøger, så handler det i virkeligheden om, at der gives tid til fordybelse.

Som den trykte bog kan lydbogen læses med forskellige grader af opmærksomhed, og som ved læsning af en fysisk bog kræver det også øvelse at læse en lydbog koncentreret, at forstå og leve med i den strøm af ord, der møder øret i et fast tempo.

Kom godt i gang med lydbøger.

  1. Vælg udbyder og udstyr.
  2. Kom godt i gang som nybegynder ved at skabe ro og fordybelse i starten når du lytter. Når du har vænnet dig til formen, kan du lytte mens du foretager dig andre ting som at køre bil, cykle, strikke mm.
  3. Træn dine ører op. At lytte til lydbøger er en anden læseoplevelse. Du skal lige vænne dig til at læse med ørene. Lyt evt. i korte intervaller på 10 minutter ad gangen i starten og skru så op. Tænk også over hvilken bog du starter med. Noveller eller plotstyret litteratur hvor det er nemt at følge med i historien.
  4. Den rigtige stemme – giv oplæseren en chance. På mange streamingtjenester kan man også skrue op eller ned for indlæsningshastigheden.
  5. Lydbøger i din hverdag –  kend dit behov – find ud af hvordan passer det ind.
  6. Downloade eller streame lydbøger?

Downloader du en lydbog betaler du et engangsbeløb for at eje lydbogen ligesom hvis du købte en fysisk bog. Lydbøger til download kan købes hvor du normalt køber bøger og musik på nettet.

Streamer du en lydbog sker det typisk gennem en streamingtjeneste, hvor du betaler månedligt for et fast abonnement. Der er mange forskellige streamingtjenester på markedet med varierende priser og udbud (ingen nævnt ingen glemt, da dette ikke er reklame). Husk at streaming kræver internetforbindelse mens downloads ikke gør.

Lydbøger behøver ikke kun være for den enkelte. Det kan være en fælles oplevelse hvis lydbogen sættes til højtalere.