Anmeldelse af “Forsøg udi HÅB – Hvad præster ved om kaos af Amalie Langballe.

Titel: “Forsøg udi HÅB – Hvad præster ved om kaos” Forfatter: Amalie Langballe. Sider: 170. Forlag: People’s. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: People’s.

Amalie Langballe har begået et mesterværk. En størrelsesmæssigt lille bog på 11,5 x 18,3 cm men indholdsmæssigt så stor, at den burde have en plads i alle bogreoler, eller måske nærmere i vores tasker, vi bærer rundt med os, for den er vedkommende, og indholdet er vigtigt for alle.

Hun indleder bogen med et personligt forord om hvilke kriser og hvilket kaos, hun har oplevet siden 2016, og det er dybt tankevækkende og foruroligende men på samme tid præsenteret med et tvist af en formidabel humor. Der er allerede i forordet lagt i kakkelovnen til noget tragisk komisk. Storbritanniens farvel til den Europæiske Union, hendes mors dødsfald, Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus, et seksuelt overgreb, sommeren 2018, der var unaturlig varm, og som fik græs til at gå fra grønt til gult til dødt, Stram Kurs i dansk politik og så Coronapandemien.

“Forsøg udi HÅB – Hvad præster ved om kaos” er en samtalebog. Samtaler om nogle af de bevægelser – gode og dårlige – der præger vores samtid. Amalie Langballe er i samtale med ni forskellige præster i ni kapitler, og sammen forsøger de at finde ud af, hvordan håb ser ud i en kaotisk tid. Jeg vil i det følgende gengive lidt af indholdet.

Der samtales om, at vi som mennesker lever i et slaraffenland, når det kommer til muligheder og valg, men at dette har ført til retningsløshed og en manglende fælles fortælling. De eksistentielle valg og de mere dagligdags valg står i kø og kræver beslutningsparathed fra det enkelte individ, som så selv må leve med de valg, der bliver truffet, og dermed med de skuffelser og den skyld der kan forekomme, når man oplever at have valgt forkert.

Vi er “overskudsramte” og har med udviklingen prøvet alt undtagen at dø. I gennemsnit er alt blevet bedre gennem de sidste mange mange år, og så kom Coronaen pludselig til verden, og satte alt på pause og gav os mulighed for refleksion. Mange søgte mod naturen, hvor man måske tidligere ville have søgt mod troen.

Vi arbejder meget og arbejdet bliver for mange en stor del af identiteten. Vores selvforståelse knytter sig til vores arbejde, men det er sundt med hvile. At komme hvile- og helligdagen ihu er en måde at tænke, at der er andet i livet end arbejde.

Vi er blevet mere og mere selvstændige og har ikke brug for hinanden som tidligere i parforhold og ægteskab. Vi kan og vi vil selv, men ingen forlanger at vi skal kunne alt. Det er legalt at have brug for hinanden og bede om hjælp. Man kan – selvom tusindvis af kærlighedssange og romantiske komedier har lært os det modsatte – leve uden hinanden. Det er både det skønne og det smertefulde. At elske og ære i medgang og modgang er at anerkende det uperfekte, noget vi ikke er gode til når det kommer til udvælgelsen af partnerne på de forskellige datingapps. Man kan være bange for at brænde inde med kærlighed, men kærligheden vil finde vej, når blot der er mennesker i vores liv, vi holder af.

Internettets stemmevrimmel – Hvordan finder vi ud af hvilke stemmer, vi skal lytte til? Stemmerne er oftest højtråbende. Det er ikke en stille hvisken, der høres, men vi bør øve os i at lytte til den stille hvisken og ikke blot til dem, som råber højest.

Når vi møder det meningsløse, leder vi efter en mening. Vi skal helst opdage at vi lærte noget tilsidst, så det ikke var helt meningsløst. Men det er at overdrive med ideen om læring. Nogle gange skal man blot være i det meningsløse uden at der skal komme noget ud af det. Vi skal undgå at kvalificere liv. At noget er det gode liv mens andet er det dårlige liv. Alt liv er liv. Man bliver fraværende, hvis man hele tiden tænker på, at øjeblikket blot skal overstås, og at alt bliver bedre om lidt.

Vi skal værne om det rum, hvor ting ikke går op, hvor kaos kan være, og hvor det ikke lige bliver “fikset” Hvor håb og håbløshed kan eksistere i lige mål.

“Forsøg udi HÅB – hvad præster ved om kaos” udkom 16. juni 2021.