Anmeldelse af “I kærlighedens navn” af Karima Bouylud.

Titel: “I kærlighedens navn” Forfatter: Karima Bouylud. Sider: 336. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Gyldendal.

“Hvis du bare havde en flig af skam og samvittighed, ville du ikke sidde her med halen mellem benene, men kæmpe for at få din datter hjem. Din datter, ha, hun er mere min datter, end hun er din. Hvor mange har jeg ikke skullet trøste hende, fordi du ikke kunne finde ud af at opføre dig som en mor bør? En tæve er en bedre mor for sine hvalpe end dig.”

“I kærlighedens navn” er historien om tre generationer af dansk-marokkanske kvinder, og deres kamp for at finde sig selv og hinanden på ny, da den 13- årige Miriam bliver anbragt fra den ene dag til den anden. Miriam er bindeleddet mellem moren, Nadia, og mormoren, Mimount. Anbringelsen tvinger Nadia til at forholde sig til en fortid, som hun har kæmpet for at fortrænge, og som hendes kæreste Gabriel, ikke ved noget om. Uden Miriam som mægler bryder Nadia og Mimounts anspændte forhold ud i lys lue, og gamle reaktionsmønstre truer med at ødelægge dem alle tre.

Forfatter Karima Bouylud fortæller selv følgende om bogens tilblivelse:

“Siden jeg var lille pige, har jeg skrevet tanker og følelser ned i min dagbog. Da jeg for 12 år siden befandt mig i en situation, der gav mig følelsen af at være en dårlig datter, mor og kvinde, ønskede jeg at søge en form til det kaos, der var i mit liv. Derfor skabte jeg et univers med karakterer, der gennemlevede de problematikker, om blandt andet kvindefrigørelse, alkoholmisbrug og vores anbringelsessystem, som jeg kæmpede med i mit virkelige liv.”………….”Drivkraften med romanen har været at tage ansvar for de handlinger, der har medvirket til, at min voksne datter i dag stadig er påvirket negativt ovenpå traumatiske oplevelser. Men mit ærinde har også været at skabe grobund for en nuanceret debat om blandt andet kulturel forskellighed, familierelationer og generationsopgør”

Karima Bouylud har skrevet en meget stærk bog om smerte. En smerte knyttet til kærlighed, til fællesskaber og samhørighed. Om svigt fra et system, der skal passe på vores nærmeste, når vi af uransaglige årsager ikke selv er i stand til det. Der er flere uadskillelige tematikker i bogen – kærlighed, fællesskab, frigørelse, generationsforskelle og kulturel forskellighed. Bogen er bygget op omkring mormor Mimount, mor Nadia og datter Miriam. Alle har de hver deres stemme fordelt på hver deres kapitler. Som læser inviteres man ind i deres liv med alle deres nærmeste, hvilket kan være udfordrende at holde styr på i starten af læsningen, indtil man lærer karakterne at kende. Der er ingen entydigt onde eller gode. Intet er sort hvidt. Sympatien tilfalder dem alle. Dog havde jeg det svært med at læse om pædagogerne, der skal tage vare på Miriam på institutionen Sirius, hvor hun anbringes. Måske på grund af egen baggrund som pædagog og cand. pæd. blev jeg yderst provokeret over den misforståede frihedopfattelse og retten til selvbestemmelse, institutionen repræsenterer og arbejder ud fra i arbejdet med de unge på institutionen. Jeg vil kalde det professionelt omsorgssvigt og ansvarsfraskrivelse. Jeg blev mest ramt, når jeg læste om netop dette. De kulturelle forskelle mellem såvel mænd som kvinder og generationer kender man som læser godt fra litteraturen, men Karima Bouylud formår i høj grad at at skrive, så man næsten fysisk mærker, hvor svært det er, når man skal kæmpe for værdier, der er modstridende og ikke mindst når man kæmper for sin personlige frihed på samme tid, som man ønsker at være elsket og en del af fællesskabet.

“I kærlighedens navn” er en stærk læseoplevelse. Bogen udkom 7. maj 2021.