Titel: Urværk” Forfatter: Ane Riel. Sider: 232. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Lindhardt og Ringhof.
Tiden er ved at rinde ud for Alma. Nu forbereder hun sig på at gå i stå sammen med det bornholmerur, som har fulgt hende igennem årtiers sorger og glæder. Et uventet møde med en lille dreng puster nyt liv i den gamle kone, og samtidig ruskes der op i mindet om ægtemanden Otto og det, der skete med ham. Kun Alma kender sandheden, og den kan hun ikke altid huske.
Forlaget skriver følgende om bogen:
“Urværk er en kærlig skildring af et menneske, som forsøger at finde en fredfyldt afslutning på et langt liv. Det er svært, når nu Otto blev som han blev og Alma gjorde som hun gjorde. Og det bliver ikke lettere af, at både livet, døden og tiden spiller Alma et puds”
Min læseoplevelse har svinget undervejs. Bogen bærer præg af en langsommelighed og megen beskrivelse. Det krævede i starten tålmodighed for at fastholde læsningen for mit vedkommende. Men halvvejs inde i bogen greb den mig pludselig voldsomt og historien tog en helt anden drejning end forventet. Og fra at være en lidt halv sløv læseoplevelse kunne jeg pludselig ikke slippe bogen. Normalt ville jeg referere mere til handlingen i min anmeldelse, men det er mig en umulighed her, da handlingen og plottet i den grad er med til at læseoplevelsen er endt med at være unik. Tematikken om det at blive gammel. At være i sin sidste tid med de minder, man har, er smukt beskrevet. Ensomhed, livslyst eller mangel på samme ligeså. Når man er færdig med bogen sidder man tilbage med en følelse af, hvor vigtigt det er, at man omgiver sig med gode relationer, og at man får skabt sig det liv, man ønsker. Kærligheden spiller en central rolle i bogen, og den er både smuk og smertefuld, og kommer i mange former. Bogens titel “Urværk” er rammende for hele handlingen og også i overført betydning i forhold til hvordan vi bruger og forstår vores tid. Der var passager i bogen, hvor jeg fik fysisk ondt i maven mens jeg læste og et par gange måtte jeg også fælde en tåre.
Ane Riel har skrevet en smuk bog med et vildt overraskende plot om det at blive gammel og at skulle forberede sig på at dø. Der er en snert af magisk realisme over den, og det gør, at det eksistentielle i bogen træder tydeligere frem, end hvis det havde været 100% socialrealisme. Jeg giver ikke stjerner i mine anmeldelser, men jeg har alligevel lyst til at drysse stjernestøv ned over denne sensitive smukke fortælling.
“Urværk” udkommer i dag 3. juni 2021.