Anmeldelse af “Jorden under mig” af Helle Vincentz

Titel: “Jorden under mig” Forfatter: Helle Vincentz. Sider: 360. Forlag: People’s Press. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: People’s Press

“Min familie kan ikke holde til det pres, der hedder livet. Vi kører galt, styrter i grus, styrter i døden. Tager et jagtgevær i munden, sætter af, sekundet før toget kommer. Vælger vi ikke døden så direkte, som min far og min fætter gjorde, kommer den alligevel til min familie, længe før alle andre. Stamtræets grene er rådne:”

Jeg har vendt sidste side i Helle Vincentz erindringsroman “Jorden under mig” og trods mange læsninger af opvækstromaner og med en vis mæthed på området må jeg sige at denne er ganske særlig og skiller sig ud i mængden, fordi den ikke “blot” handler om et betændt opvækstmiljø, men om at have mistet alle sine nærmeste familierelationer pånær en søster i en alder af 23 år. I bogen møder vi barnet Helle, den unge Helle og den voksne Helle.

Helle vokser op på en gård på Sydsjælland i 1980’erne. Hendes mor er skolelærer og hendes far er landmand. De er ramt af kartoffelkuren og deres landbrug er som mange andres i fare. Hendes far er ikke glad for at være landmand og han begynder at drikke. Helle føler hun har tre hjem. Et hos sin mor og far. Et hos sin farmor og farfar og et hos sin dagplejer. Det er rart, for så kan hun altid skifte “hjem” når det ikke er rart at være hjemme hos far og mor, der skændes oftere og oftere. Hun skriver også dagbog om sin hverdag. Også den dag hendes far efter flere indlæggelser på psykiatrisk sygehus, skyder sig selv i farmoren og farfarens kælder.

“Kære dagbog. Min far skød sig selv, så nu er han død. Ja, det var søveligt. Venlig hilsen Helle 8 år”

Helle føler at hun og statsministeren Poul Schlüter er skyld i farens død. Hun fordi hun for ofte har plaget om ting, som hendes far fandt unødvendige som for eksempel armbånd som alle de andre piger i skolen går med. Schlüter fordi han har fundet på det med kartoffelkuren. Hun kæmper med denne skyld på samme tid med at hun forsøger at passe ind i miljøet i de to skoler hun går på i sin barndom. Blot halvandet år efter sin fars død mister hun sin farmor. Og kort tid derefter sin farfar. En pige i hendes klasse bliver skudt af sin far som har valgt at tage livet af hele sin familie inklusiv sig selv og en dag rammes hendes mor af kræft og dør. Helle har kun sin søster Vibeke tilbage. Alt dette fortælles med barnestemmen og det er stærk læsning. Stærkt fordi det smertelige er skrevet med et barns logik og med et barns ønske om at alt bare skal være så normalt som muligt. Og stærkt fordi Helle Vincentz i den grad formår at skabe karakterer i romanen. Miljøbeskrivelserne er helt unikke. Særlig omkring deres franske bil – en Citroën, de altid skal vente på hæve sig til en bestemt højde før de må køre i den. Og besøgene hos murer Kjeld, der altid serverer citronsodavand mens han og faren drikker øl. Det er efter min mening barnestemmen, der løfter denne roman og gør den til noget særligt i mængden af erindringsromaner. Helle Vincentz ved præcis, hvordan hun skal skildre, den evne et udsat barn har, når det skal vejre stemningen i en familie. Hvordan kropssproget er hos forældrene, når stemningen er henholdsvis god eller dårlig. Men den unge og voksne Helle er også interessant. Hun får gode karakterer i gymnasiet, tager flere videregående uddannelser, rejser ud i verden, skriver debatindlæg og spændingsromaner, bliver gift og får to børn alt imens fortiden bliver ved med at spille ind på en sådan måde, at Helle bliver psykisk syg og må i behandling .

Romanens kerne er farens selvmord, men det er en roman om psykisk sygdom, og hvad det betyder for børn at vokse op i en familie med dette, og det er en roman om samfundsmæssige vilkår og om relationers betydning for os som mennesker. Måske er min begejstring for romanen farvet af min pædagogiske baggrund, af at have mødt børn som Helle, af at have undervist unge, der selv er opvokset i familier med psykisk sygdom, alkoholmisbrug og svigt, men den litterære kvalitet er også i top med alt det jeg har beskrevet ovenfor. Det er en af de bedste erindringsromaner, jeg har læst og jeg håber at bogen indstilles til en pris, for det fortjener den.

“Jorden under mig” udkom den 15. april 2021