Titel: “Slugt” Forfatter: Christina Englund. Sider: 192. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Lindhardt og Ringhof.
“Nogle gange tænker jeg, at jeg hellere vil efterlade nogle få vellykkede værker end blive hængende og vente på, at mit liv forvandler sig til en kop indtørret kaffegrums.
“Slugt” er en intens og følsom roman om den amerikanske fotograf og kunstner Francesca Woodman, der valgte at tage sit liv som 22 årig, og som efter sin død har opnået stor anerkendelse som kunstner og fotograf. Christina Englund har skrevet følgende om Francescas billeder i en artikel i månedsmagasinet IN’s april nummer:
“Francesca Woodmans billeder er overvejende sort-hvide, melankolske, gådefulde og til tider nærmest uhyggelige. Woodman bruger som regel sig selv eller andre unge kvinder som modeller; nøgne, halvt afklædte eller slørede. Kroppene optræder i halvtomme, ofte ramponerede rum side om side med en række udvalgte objekter.”
Romanen foregår i New York i begyndelsen af 80’erne, hvor Francesca vokser op i en kunstnerfamilie. Hendes far er maler mens moderen er keramiker og deres omgangskreds tæller en kreds af kreative mennesker. Forventningerne er høje til den unge og meget talentfulde Francesca, men hun er selv konstant i tvivl om sine evner og om, hvor hun hører til. I romanen følger man som læser Francesca Woodman i det sidste år af hendes liv, hvor hun arbejder og elsker med samme intensitet. Som kunstner er hun ihærdig og original, springer fra ide til ide og udforsker forskellige kunstneriske processer, men hun oplever også stor forelskelse, tab og sorg. Hun vælger at tage sit eget liv en vinteraften i 1981.
Hvis jeg kunne ville jeg gerne træde ind i romanen og tage Francesca i hånden, når hun har det allersværest, men jeg ville ikke kunne hjælpe hende. Mit kendskab til den verden, hun lever i med kunsten er ikke eksisterende. Derfor har jeg måske også haft et lidt distanceret forhold til romanen. Dens verden er mig fremmed, men smerten kan jeg forholde mig til. En smerte, som Christina Engelund har skrevet om på formidabel vis.
“Min mor og hendes ler. Så begejstret og selvudslettende hun er på en og samme tid. Så har hun ondt af sig selv, så føler hun sig uovervindelig, hvad skal man stille op med det, hvilket barn kommer ud af det? Hvilken mand forelsker sig i det, holder til det? I alle de år? Jeg er bare en beholder. Hendes. Er jeg bare en beholder?”
Bogen er er ikke en biografi men en fiktiv roman bygget på Francesca Woodmans liv og værk. Den inviterer læserne med ind i 80’ernes kunstnermiljø i New York og den ånd, der hersker der.
Jeg er begejstret for den strømning af litteratur, der ses lige nu, hvor forfattere, qua deres historier, giver liv til afdøde betydningsfulde og spændende personer – senest Jesper Wung Sung med “Kvinde set fra ryggen” om Ida Hammershøi, og om kort tid udkommer Lotte Kaa Andersen med bogen “Den inderste kerne” om videnskabskvinden Inge Lehmann. “Slugt” er en fortælling om fotografi, forelskelse, lidenskab, tab, sorg og kunsten som altopslugende kraft. Christina Englund har med “Slugt”givet stemme til Francesca Woodman, der blot blev 22 år gammel, men som nåede at sætte betydelige kunstneriske spor efter sig. Jeg kendte ikke Franceska Woodman, før jeg læste om hende som led i at skulle anmelde denne bog, og jeg tror det har betydning for læsningen af romanen at man også læser om kunstneren for at få det optimale ud af romanen.
Bogen udkommer i dag 15. april.