Anmeldelse af “Pseudo” af Matilde Digmann.

Titel: “Pseudo” Forfatter: Matilde Digmann. Sider: 363. Forlag: Basilisk. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Basilisk.

Singleliv, dickpics, katte, edderkopper, ensomhed, afhængighed, sex og masser af psykologi. Jeg ELSKER denne roman helt stik imod min forventning. Det er jo for fanden en tegneserie…… i sort-hvid med talende katte og så er den på engelsk. Men den kan noget. Virkelig noget…

“Pseudo”, er en grafisk roman om Cat (En kat der tillægges menneskelige egenskaber), Ted (En kat, der kommer med gode råd) og Spider (En edderkop, der agerer facilitator for et bedre liv) Cat er hjerteknust efter brud sin ex og dulmer sine følelser med hvad end der er i nærheden: stoffer, mænd, porno, drama, snacks mm. Hun magter ikke at være alene og udvikler en afhængighed af kontakt med de mænd, hun kan støve op på et datingsite. Allerede på de første sider præsenteres problematikken, da Cat opretter en profil alt imens hun siger, “I know it’s to soon Ted” og Ted kvitterer med ordene ” Yea Cat Aren’t you supposed to find yourself? And learn to be alone” men det er netop det Cat ikke kan – være alene. Hun vil have sex og kærlighed og blander tingene sammen og overskrider gang på gang grænser hos sig selv.

Det er seriøse problematiker, kunstner og forfatter Matilde Digmann præsenterer i sin debutroman, men de er serveret med en genial humor, og grafikken er lige i øjet. Jeg har grinet højt, mens jeg læste den og krummet tæer i de passager, jeg kun kender alt for godt selv i forhold til hele datinguniverset. Om lysten, der gerne må være der men ikke for meget, og ikke for vildt, om kroppen, der skal være perfekt, om kønsbehåring, om beskeder, der ikke tikker ind, når de skal og beskeder og billeder, man helst var fri for. Der er ikke noget, der ikke er realistisk i selve historien og Matilde Digmann indkapsler hele datinguniverset på formidabel vis. Også Cats indre – hendes tanker og refleksioner overfor hendes handlinger er tegnet op i ord og billeder, der rammer dybt. Mændene hun dater er et kapitel for sig og skal opleves, særligt O. J.


Matilde Digmann skriver følgende om romanen: “Pseudo er første del af et større værk der omhandler afhængighed – om den afstumpethed og desensibilisering der følger af at vokse op i et patriarkalsk senkapitalistisk samfund hvor ens (kvindelige) krop gøres forkert og udseendet tillægges enorm betydning. Det er et blik ind i den parralelverden vi bevæger os i når vi dater på nettet og den forråelse af sjælen der følger af endeløs swiping.”

Hvis jeg skal tænke målgruppe i forhold til denne roman rammer den både snævert og bredt.Bredt tematisk da antallet af singler i Danmark aldrig har været højere. Snævert ift. form, da den måske ikke inviterer den klassiske romanlæser med ombord. Bogen er en tegneserie og på engelsk, men tag ikke fejl. Det er en yderst god læseoplevelse, hvis man finder hele datinguniverset samt de nævnte tematikker interessante. Du skal blot være forberedt på blowjobs og intimbarbering in your face, når du læser den.

Bogen er en kunstnerisk oplevelse, både i forhold til spejlcoveret i sølv og pink og det grafiske indhold. Den burde ligge fremme i museumsbutikkerne på kunstmuseer, og da bogen er på engelsk og tematikken ikke kun er vedkommende i Danmark men i det meste af verden har den også et globalt perspektiv. Det eneste, men også et vigtigt MEN, jeg har, er at bogens pink farve på kanten af siderne smitter af på møbler og tøj, så den skal ikke læses i din yndlings casmerestrik og i en råhvid sofa.

Romanen udkom 25.marts 2021.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.