Fra egen reol: “Skabt som mand og kvinde” af Ditlev Tamm

Da jeg i november sidste år var inviteret på bogforum til at samtale med forfatter Mads Damsø var det med en indgangsbillet til VIP indgangen. Fint skulle det være. På vej mod indgangen passerer jeg som de første en mand og en kvinde. Jeg erindrer intet om kvindens udseende, for mine øjne hvilede på manden, omend kun i det øjeblik det tog at passere hinanden. Han var iført sort tøj og over det en jakke i stof, der ligende brokade i farverne blå og guld. Sådan husker jeg det. En meget smuk mand med gråt hår og sorte runde briller. Power, elegance, sex og intelligens tænkte jeg og førstehåndsindtrykket satte sig fast. Jeg så ikke mere til manden og kvinden under mit desværre meget korte ophold på Bogforum.

Da december nærmede sig, og ønskesedlen skulle udfyldes skrev jeg to bogtitler på. Bøger, jeg havde læst om om, og som havde vækket min nysgerrighed. Den ene “Skabt som mand og kvinde” af Ditlev Tamm. Bogen lød yderst interessant med historien om Francois Timoléon de Choisy, en crossdresser fra Solkongens Frankrig. En mand, der levede sit liv som både mand og kvinde. Den havde fået spændende anmeldelser og jeg fornemmede en ligeså stor interesse i forfatteren som i historien selv. Lidt som med Karen Blixen. Jeg blev derfor også nysgerrig på, hvem denne forfatter var og undersøgte det nærmere.

Ditlev Tamm (1946) er juraprofessor med to doktorgrader og forfatter til en række bøger, der handler om alt fra retshistorie til Bournonville Balletten. Han definerer sig selv som konservativ udenfor et partipolitisk perspektiv – altså at han tænker og lever ud fra den konservative ideologi uden nødvendigvis at være enig i det partipolitiske. Han er kendt som samfundsdebattør og som avisskribent mm. Han er æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub, medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og i 2004 blev han Ridder af 1. grad af Dannebrog. Da han fyldte 54 skiftede han sine grå habitter og slips ud med mere farverigt tøj og begyndte at mixe herre- og dametøj, og blev dermed crossdresser. Præcis som hovedkarakteren i bogen “Skabt som mand og kvinde” som udkom oktober 2021, og som jeg nu vil vende opmærksomheden mod. Lad mig dog kort redegøre for begrebet crossdressing forinden, som jeg fortolker det.

Crossdressing er et begreb, der dækker over det at bære tøj og andre ting, der normalt associeres med det modsatte køn i et givent samfund. Det handler ikke nødvendigvis om ens seksuelle orientering, men mere om en leg med identitet.

Bogen “Skabt som mand og kvinde” er blevet til, da Ditlev Tamms fashionable og knivskarpe veninde P.F dukker op med Francois Timoléon de Choisys pikante crossdressinghistorier, og opfordrer ham til at oversætte dem og skrive hans biografi. Ditlev Tamm – i bogen kaldet D.T skriver han Choisys histories frem, guidet af veninden P.F. som er mindst ligeså interessant som hovedkarakteren Francois Timoléon de Choisy, herefter kaldet Choisy.

Choisy levede fra 1644-1724. Hans mor havde en tæt tilknytning til Solkongens hof og særligt til solkongens yngre bror, som holdt af at klæde sig som kvinde. Fra Choisy var dreng, bliver han klædt som pige, fordi hans mor ved, at det vil gavne både hende selv og sønnen, hvis han bliver uundværlig for hoffet. Choisy selv fortsætter med at klæde sig som kvinde i sin ungdom og i sit voksenliv. I sine unge år forfører han purunge piger. Som kvinde drager han omsorg for disse piger og oplærer dem i alt fra at frisere sig til at spille musik mens han om natten, som mand, oplærer dem i elskovskunsten. Han veksler mellem at klæde sig som mand og kvinde. Da hans mor dør efterlader hun ham en solid arv, men desværre er Choisy også, i rollen som mand, ludoman og lider under dette. Han mister formuer og stifter gæld, men prostituerer sig som kvinde for at indfri gælden. Han uddanner sig til teolog, rejser til Thailand, bliver senere medlem af Det Franske Akademi og udvikler sig som forfatter.

Historien om Choisy er helt utrolig fascinerende og man forføres gennem æstetiske beskrivelser af smukke klæder og kunstige skønhedspletter. Skønhedspletter, der også er drysset ud over bogen i et grafisk touch. Men kapitlerne med veninden P.F og hendes refleksioner over Choisy og over kønsidentitet og seksualitet var den største læseoplevelse for mig. Her møder man, som læser, en anonym kvinde, der tilsyneladende er lynende intelligent, og som foretrækker denne egenskab hos de mennesker hun omgås. Hun stiller krav om interessante samtaler med litteratur og videnskab som omdrejningspunkt og dyrker disse med sine veninder i Frankrig, hvis selskab hun også inviterer D.T til at deltage i. Hun redegør i bogen for sin fashionable påklædning og hvordan hun og mændene i hendes liv leger med kønsidentiterne sideløbende med at hun guider D.T i sin skrivning om Choisy.

Bogen er en unik læseoplevelse, og jeg mindes ikke at have læst noget lignende, der minder om den. Hverken i form eller indhold. Bogen er underholdende, grænseoverskridende, smuk og ikke mindst vedkommende og lærerig i vores samtid, hvor køn, identitet og seksualitet er under debat og evig udvikling. Og så er den også en hyldest til at klæde sig smukt og ekstravagant. At dyrke maximalisme i stedet for minimalisme, og med dette vil jeg slutte indlægget med billeder fra solkongen slot Versailles i Frankrig, hvor Choisy havde sin gang, og som jeg har besøgt to gange i mit liv, senest i 2015. Og så tror jeg, at jeg vil købe en beklædningsgenstand i leopard, jeg har forelsket mig i, mens jeg har læst bogen. Det ville klæde min garderobe og Nordjylland.

Og nå ja…… opmærksomme læsere vil måske nu have gættet, at det var Ditlev Tamm, jeg passerede ved indgangen til Bogforum…

Fra egen reol: “Borgerlige samtaler” af Marie Louise Wedel Bruun.

Her på bloggen har jeg indtil nu kun anmeldt bøger, jeg har modtaget fra forlag og forfattere. Jeg vil gerne udvide med bøger fra min egen reol, forstået på den måde, at jeg vil dele mine læseoplevelser ud fra bøger, jeg selv har købt eller fået i gave, og som jeg tænker kunne have interesse for jer, der læser med. Flere af de bøger, jeg selv køber er anmeldt af andre bloggere, hos hvem jeg ofte selv finder inspiration. Det kan også være bøger købt hos antikvarboghandlere. Derfor vil disse indlæg omfatte både nye, gamle og virkelig gamle bøger og vil blive kategoriseret “Fra egen reol” og ikke som anmeldelser. Den første bog, jeg vil præsentere for jer er “Borgerlige samtaler” af Marie Louise Wedel Bruun.

Marie Louise Wedel Bruun går i “Borgelige samtaler” på jagt efter den borgerlige ånd. Bag på bogen kan man læse, at hun vil give danskerne friske øjne på de borgerlige – ikke mindst på de konservative, som hun altid har stemt på, men som hun ikke har turdet sige højt af frygt for at blive udskammet og sat i bås. For at undersøge den borgerlige ånd, har forfatteren talt med tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, sognepræst Kathrine Lilleør, juraprofessor Ditlev Tamm, journalist Aminata Amanda Corr, forfatter Kristian Ditlev Jensen og formand for det konservative folkeparti Søren Pepe og disse ti “borgerlige samtaler” udgør bogen sammen med Marie Louise Wedel Bruuns egne refleksioner.

Jeg læser helst skønlitteratur, og stort set aldrig biografier, men samtalebøger har jeg en forkærlighed for. Denne er ingen undtagelse. Det er en gave at få lov til at møde ti så forskellige personer, der alle har en oplevelse af, hvad det vil sige at være borgerlig. Og hvad vil det egentlig sige? Hvad karakteriserer et borgerligt menneske? Kan man eksempelvis være borgerlig uden at sætte sit kryds ved de partier, vi i Danmark placerer i det, der kaldes blå blok? Og giver det i det hele taget mening at dele politiske partier op i rød og blå blok?

Disse spørgsmål diskuteres i bogen, og det er yderst inspirerende læsning, hvis man, som jeg, føler sig som en fusionering af de tre store ideologier konservatisme, liberalisme og socialisme. Jeg er blevet væsentligt klogere på den borgelige og måske mest af alt den konservative ånd igennem de ti samtaler.

“Denne her balance mellem individet og staten, som er balancen mellem frihed og tryghed, balancen mellem generationernes udfoldelsesmuligheder og ret, sat overfor ansvaret for, at du ikke ødelægger noget for andre – andre på kloden, men altså også næste generation – den hedder “kontrakten mellem generationerne”. Og din primære opgave er at sørge for, at dit samfund, din kultur, lever videre, for ellers har du svigtet kontrakten mellem generationerne” Per Stig Møller.

Efter endt læsning sidder man tilbage med oplevelsen af, at det at være borgerlig handler om, at opføre sig ordentligt og ansvarligt og kommunikere som sådan, at passe på dem, der måtte have behov, at være åben for forandringer og udvikling med respekt for historicitet, at kultur spiller en væsentlig rolle i menneskets dannelse og at naturen og bæredygtighed ikke er noget de radikale har opfundet, men at det en en borgerlig konservativ dyd, der har eksisteret siden ideologiens begyndelse.

Særligt for de ti samtaler er, at der hos stort set alle de medvirkende opleves uoverensstemmelse mellem borgerlige værdier og så den partipolitik, der føres hos de borgerlige partier, og det er måske den bedste forklaring på, hvorfor man som individ godt kan føle sig som og leve sit liv som borgerlig uden nødvendigvis at sætte sit kryds hos et borgerligt parti. Liberalismen og konservatismen er ideologier i borgerlig politik, men ønsket for graden af individets frihed og dets ansvar overfor staten er afgørende for, hvor man placerer sig som borgerlig.

“Borgerlige samtaler” er berigende læsning, som kan føre til flere spændende samtaler mellem mennesker. Bogen udkom i december måned 2021.